Anastacia er født ind i en hektisk og meget lyssky miljø. I en alder af blot 3 år, oplevede hun første gang, at de mere eller mindre måtte tage benene på nakken og komme væk. Hun forstod det ikke rigtig, men huske stadig den dag i dag følelsen af det. Under et år senere, må de igen flytte, igen uden at Anastacia forstår hvorfor. Kort efter hun er fyldt 6 år, viser hun de første tegn på magi, ved at lege med en elektisk pærer, som bliver ved med at tænde og slukke på skift. Der går dog ikke længe, før De igen må flytte, og Anastacia må sige farvel til sin første veninde nogensinde. Næsten to år samme sted, og lige da Anastacia begynder at falde til og slappe af, skal de igen flytte. Hun spørger aldrig til hvorfor eller hvordan, de få gange, hun har kommenteret på det, har hendes far bidt hende af på stedet. Hun oplevere generelt mere og mere hvordan Seneca hemmeligholder deres tilstedeværelse og det begynder at sætte sig på livet af hende. Hun bliver lidt en enspænder og holder sig tæt på sin fars folk. Klanen, eller familien, som hun nok lidt anser det som. Da hun som ung teenager er ved at rumme en god omgang magi, får hun nogle bøger hun kan studere fra samt noget undervisning af hendes far, primær i mørk magi, men hun er i den tro, at det hun gør er godt. Hun finder dog langsomt ud af at hun nok tager fejl, og efter at klanen slår sig ned i London, begynder hun langsomt i smug at kigge nærmere på andre mennesker, og det går op for hende, hvad for et samfund hun lever i. En facade bliver fundet frem, til når hun er sammen med klanen, mens hun i al hemmelighed, forsøger at bliver godt og stærk nok til i sidste ende at kunne træde ud af klanen og stå på egne ben.